• 🏃‍♂️Løb og Fitness På 1.🏃‍♂️ Med La Fronte Piatta, på Lørdag

    Nej, det starter ikke på en tv-skærm før en tur i Toscanas vinmarker –

    men det kan være de første skridt på vej dertil –
    det starter her på lørdag kl. 0900. (kun for Fitness på 1. medlemmer)
    Vi har nu haft en prøvetur, og der er plads til mange flere. Det er ikke træning for de hurtige, det er ikke træning for de mindre hurtige – det er træning for alle der vil blive bedre til at holde ved.
    Formålet med denne træning er primært at forbedre udholdenhed og styrke – at kunne holde den samme hastighed i lang tid – altså lange intervaller – teknik og hastighed kommer som en sidegevinst.
    Jeg baserer træningen på det program som jeg selv benytter. Første gang jeg trænede efter det, skar jeg min kilometertid ned med 20-30 sekunder/kilometer – jeg kunne vedholde en højere hastighed over længere strækninger.
    Træningen er indrettet med fokus på forbedringer for den enkelte, det er ikke et spørgsmål om at kunne løbe med de hurtigste – kan man løbe 3-4 kilometer (som vi gjorde i lørdags), så kan man være med.
    • Vi løber 2,5-3 kilometer opvarmning.
    • Derefter løber vi intervallerne på en af flere ”baner” – antal og længde vil variere.
    • Vi afkøler mens vi løber tilbage til Fitness på 1. hvor der er individuel styrketræning.
    Det er er 15 ugers program som kan forlænges med en fase to, tre og så videre – et mål, en gulerod, kan være holddeltagelse i et løb.
    Der er ikke nødvendigt at anskaffe et løbeur, men har man et, kan man indkode dagens program – jeg tænker at vi opretter en lukket Facebook gruppe, hvor vi kan kommunikere omkring træningen.
    Jeg glæder mig til at komme i gang og håber vi bliver mange til at løbe i de sure vintermåneder – gevinsten er superform i foråret.
    La Fronte Piatta skriver, løber og laver mad (italiensk) – status er 41 maraton/ultramaraton (de 22 i Italien) og rigtig mange middage.
    Og priser for 15 lektioner er 300 kr. / person, det må været årets januar tilbud.
    Og guleroden ————-→